Guidance

Notice of rights and entitlements Danish (PACE Code H) (accessible version)

Updated 11 March 2019

Terroristloven af 2000

Husk dine rettigheder under varetægtsfængsling

Rettighederne i denne meddelelse gælder i henhold til lovgivningen i England og Wales og efterkommer EU-direktivet 2012/13 om retten til information under straffesager.

Dine rettigheder på politistationen er sammenfattet på denne side.

Der er flere oplysninger i paragraf 1-11 på de følgende sider.

Fulde detaljer findes i politiets praksiskodeks H.

  1. Fortæl politiet, hvis du ønsker at få en advokat til at hjælpe dig, mens du befinder dig på politistationen. Det er gratis.

  2. Fortæl politiet, hvis du ønsker, at en person får at vide, at du befinder dig på politistationen. Det er gratis.

  3. Fortæl politiet, hvis du ønsker at se deres regler – de kaldes for Praksiskodekset.

  4. Fortæl politiet, hvis du har brug for lægehjælp. Oplys politiet, hvis du er utilpas eller kvæstet. Det er gratis.

  5. Hvis du bliver stillet spørgsmål om en mistænkt forbrydelse, behøver du ikke sige noget. Det kan dog skade dit forsvar, hvis du, når du bliver afhørt, ikke nævner noget, som du senere henholder dig til i retten. Alt, hvad du siger, kan blive brugt som vidneforklaring.

  6. Politiet skal oplyse dig om den forseelse, som de mener, at du har begået, og hvorfor du er blevet varetægtsfængslet.

  7. Politiet skal lade dig eller din advokat se protokoller og dokumenter om, hvorfor du er blevet varetægtsfængslet og om din tid på politistationen.

  8. Hvis du har brug for en tolk, skal politiet sørge for, at du får en stillet til rådighed. Du kan også få visse dokumenter oversat. Det er gratis.

  9. Fortæl politiet, hvis du ikke er britisk, og du ønsker at kontakte din ambassade eller dit konsulat eller ønsker, at de får oplyst, at du er blevet varetægtsfængslet. Det er gratis.

  10. Politiet skal oplyse dig, hvor længe de kan holde dig varetægtsfængslet.

  11. Hvis du bliver sigtet, og din sag kommer for retten, vil du og din advokat have ret til at se anklagemyndighedens bevismateriale inden høringen.

Oplys forvaringsfunktionæren, hvis du er i tvivl om nogen af disse rettigheder

Se siderne efter sammenfatningen for yderligere oplysninger om, hvordan politiet bør behandle og se efter dig

Denne udgave af Meddelelse om rettigheder og berettigelser træder i kraft den 1. december 2018

Du bedes gemme denne information og læse den så hurtigt som muligt. Den vil hjælpe dig med at tage beslutninger, mens du befinder dig på politistationen.

1. Sådan får du en advokat til at hjælpe dig:

  • En advokat kan hjælpe og rådgive dig om loven.
  • Hvis du beder om at tale med en advokat, betyder det ikke, at du har gjort noget forkert.
  • Forvaringsfunktionæren skal spørge dig, om du ønsker juridisk rådgivning. Det er gratis.
  • Politiet skal til enhver tid, dag eller nat, lade dig tale med en advokat, når du befinder dig på en politistation.
  • Hvis du beder om juridisk rådgivning, har politiet som regel ikke lov til at stille dig spørgsmål, før du har haft mulighed for at tale med en advokat. Når politiet stiller dig spørgsmål, kan du bede om, at der er en advokat til stede i lokalet sammen med dig.
  • Hvis du oplyser politiet, at du ikke ønsker juridisk rådgivning, men derefter ændrer mening, skal du give forvaringsfunktionæren besked herom, og vedkommende vil derefter hjælpe dig med at kontakte en advokat.
  • Hvis en advokat ikke kommer eller kontakter dig på politistationen, eller du har brug for atter at tale med en advokat, skal du bede politiet om at kontakte denne igen.
  • Du kan bede om at tale med en advokat, du kender, og du vil ikke skulle betale, hvis de har fri proces. Hvis du ikke kender en advokat, eller den advokat, du kender, ikke kan kontaktes, kan du tale med den beskikkede advokat. Det er gratis.
  • Den beskikkede advokat har intet med politiet at gøre.

Sådan arrangeres der gratis juridisk vejledning:

  • Politiet vil kontakte Defence Solicitor Call Centre (DSCC) (kontaktcenter for forsvarsadvokater). DSCC vil sørge for juridisk rådgivning, enten fra CDS Direct, fra en advokat, du har bedt om, eller fra den beskikkede advokat.
  • DSCC og CDS Direct er uafhængige tjenester, der er ansvarlige for at arrangere gratis juridisk rådgivning og har intet med politiet at gøre.

Hvis du selv ønsker at betale for juridisk rådgivning:

  • I alle tilfælde kan du betale for juridisk rådgivning, hvis du ønsker dette.
  • DSCC vil kontakte din egen advokat på dine vegne.
  • Du er berettiget til at tale i fortrolighed med din valgte advokat over telefonen, eller denne kan beslutte at se dig på politistationen.
  • Hvis en advokat efter dit valg ikke kan kontaktes, kan politiet stadig ringe til DSCC for at arrangere gratis juridisk rådgivning fra den beskikkede advokat.

2. Sådan får en person at vide, at du befinder dig på politistationen

  • Du kan bede politiet om at kontakte en person, som skal vide, at du befinder dig på politistationen. Det er gratis.
  • De vil kontakte en person for dig, så snart de kan.

3. Sådan ses der på Praksiskodekset

  • Praksiskodekset er et sæt regler, som vil oplyse dig om, hvad politiet kan og ikke kan gøre, mens du befinder dig på politistationen. De omfatter oplysninger om de rettigheder, der er sammenfattet i denne Meddelelse.
  • Politiet vil lade dig læse Praksiskodekset, men du kan ikke læse det, hvis det forsinker politiet i at finde ud af, om du har overtrådt loven.
  • Hvis du ønsker at læse Praksiskodekset, skal du oplyse dette til forvaringsfunktionæren.

4. Sådan får du lægehjælp, hvis du er utilpas eller kvæstet

  • Oplys politiet, hvis du føler dig dårlig eller behøver medicin. De vil ringe efter en læge eller sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person, og det er gratis.
  • Du kan eventuelt få tilladelse til at tage din egen medicin, men politiet vil først skulle forhøre sig herom. En sygeplejerske vil som regel se dig først, men politiet vil tilkalde en læge, hvis du behøver en læge. Du kan bede om at se en anden læge, men du kan blive bedt om at betale for det.

5. Ret til at forblive ikke at udtale sig

Hvis du bliver stillet spørgsmål om en mistænkt forbrydelse, behøver du ikke at sige noget.

Det kan dog skade dit forsvar, hvis du, når du bliver afhørt, ikke nævner noget, som du senere henholder dig til i retten.

Alt, hvad du siger, kan blive afgivet som vidneforklaring.

6. Få oplyst den forbrydelse, du er mistænkt for at have begået, og vid, hvorfor du er blevet varetægtsfængslet

  • Politiet skal give dig oplysninger, så du er i stand til at forstå, hvorfor du er blevet anholdt og mistænkes for at være involveret i den forbrydelse, planlægning eller anstiftelse af terrorisme, som du er anklaget for.
  • På politistationen skal politiet oplyse dig, hvorfor de mener, der er behov for at varetægtsfængsle dig.
  • Inden du bliver afhørt om en forbrydelse i forbindelse med terrorisme, skal politiet give dig og din advokat tilstrækkelige oplysninger om, hvad politiet mener, du har gjort, så du kan forsvare dig selv, men ikke på et tidspunkt, der kan skade efterforskningen.
  • Dette gælder for alle andre forbrydelser, som politiet mener, du har begået.

7. Sådan får du adgang til protokoller og dokumenter om din anholdelse og varetægtsfængsling

  • Når du varetægtsfængsles på en politistation, skal politiet:
    • Notere i din forvaringsprotokol årsagen og behovet for din anholdelse, og hvorfor de mener, det er nødvendigt at varetægtsfængsle dig.
    • Lade dig og din advokat se disse protokoller. Forvaringsfunktionæren vil arrangere dette.
  • Politiet skal give dig eller din advokat adgang til dokumenter og materiale, der er afgørende for effektivt at fremsætte indsigelser mod retmæssigheden af din varetægtsfængsling.

8. Sådan får du en tolk og oversættelser af visse dokumenter til at hjælpe dig

  • Hvis du ikke taler eller forstår engelsk, vil politiet sørge for, at en person, der taler dit sprog, hjælper dig. Det er gratis.
  • Hvis du er døv eller hørehæmmet, vil politiet sørge for, at en tegnsprogstolk, der taler britisk engelsk, hjælper dig. Det er gratis.
  • Hvis du ikke taler eller forstår engelsk, vil politiet få tolken til at fortælle dig, hvorfor de tilbageholder dig og om de eventuelle forseelser, du er sigtet for. Dette skal gøres hver gang, politiet beslutter sig for at holde dig varetægtsfængslet.
  • Efter hver beslutning om at holde dig varetægtsfængslet, og når du er blevet sigtet for en forseelse, skal politiet også give dig et dokument på dit eget sprog, der forklarer, hvorfor du bliver tilbageholdt og eventuelle forbrydelser, du er blevet sigtet for, medmindre der er specielle grunde til ikke at gøre dette. Disse er:
    • Hvis du beslutter, at du ikke behøver dokumentet til at forsvare dig selv, fordi du fuldt ud forstår, hvad der sker og følgerne ved at give afkald på din ret til dokumentet, og politiet har ladet dig bede en advokat om hjælp til at tage beslutningen. Du skal også give dit samtykke skriftligt.
    • Hvis en mundtlig oversættelse eller sammenfatning via en tolk i stedet for en skriftlig oversættelse er nok til, at du kan forsvare dig selv og til fulde forstår, hvad der sker, og forvaringsfunktionæren autoriserer dette.
  • Når politiet stiller dig spørgsmål og ikke laver en lydoptagelse, vil tolken protokolføre spørgsmålene og dine svar på dit eget sprog. Du vil kunne kontrollere den, inden du underskriver den, som værende en nøjagtig protokol.
  • Hvis du ønsker at komme med en erklæring til politiet, vil tolken lave en kopi af erklæringen på dit eget sprog, som du skal kontrollere og underskrive som værende korrekt.
  • Du har også ret til en oversættelse af denne Meddelelse. Hvis en oversættelse ikke er tilgængelig, skal du få oplysningerne via en tolk og blive forsynet med en oversættelse uden unødig forsinkelse.

9. Sådan kontakter du din ambassade eller dit konsulat

Hvis du ikke er britisk, kan du oplyse politiet, at du ønsker at kontakte din højkommissær, din ambassade eller dit konsulat for at oplyse dem om, hvor du befinder dig, og hvorfor du befinder dig på politistationen. De kan også se dig i enrum eller sørge for, at en advokat ser dig.

10. Hvor længe kan du være varetægtsfængslet

  • Du kan normalt varetægtsfængsles i op til 48 timer uden sigtelse. En domstol kan tillade, at politiet holder dig varetægtsfængslet i op til 14 dage fra anholdelse uden sigtelse.
  • En overordnet politibetjent skal regelmæssigt undersøge din sag for at se, om du stadig bør tilbageholdes på politistationen. Dette kaldes for en gennemgang eller evaluering. Medmindre du ikke er i en egnet tilstand, har du ret til at udtale dig om denne beslutning. Din advokat har også ret til at udtale sig om denne beslutning på dine vegne.
  • Hvis evalueringsfunktionæren ikke løslader dig, skal du oplyses om grunden, og årsagen skal noteres i din forvaringsprotokol.
  • Hvis din tilbageholdelse ikke er nødvendig, skal du løslades. Når politiet beder en domstol om at forlænge din tilbageholdelse:
    • Skal du bringes for retten til høringen, med mindre der er oprettet en tv-forbindelse, så du kan se og høre folk i retten, og de kan se og høre dig.
    • Skal du gives en kopi af oplysningerne, som oplyser domstolen om bevismaterialet, og hvorfor politiet ønsker at holde dig varetægtsfængslet.
    • Har du ret til have en advokat med i retten.
    • Vil politiet kun have lov til at holde dig varetægtsfængslet, hvis retten mener, at det er nødvendigt, og politiet efterforsker din sag nøje og uden at spilde tid.
  • Hvis politiet har tilstrækkeligt bevismateriale til at sende dig for retten, kan du blive sigtet på politistationen eller via post, og du vil blive stillet for retten.

Evalueringer og forlængelse af varetægtsfængsling

  • Der kan være tilfælde, hvor du kan tilbageholdes i over 48 timer efter, at du er blevet anholdt. I sådanne tilfælde skal du gives følgende:
    • Et skriftligt dokument om at en anmodning om at forlænge din varetægtsfængsling er blevet indgivet;
    • Tidspunktet, hvor anmodningen blev indgivet;
    • Det tidspunkt, hvor anmodningen vil blive hørt i retten, og
    • Grunden(e) til yderligere varetægtsfængsling.

Der skal også gives en meddelelse til dig (og din juridiske repræsentant), hver gang der indgives anmodning om at forlænge eller yderligere forlænge din varetægtsfængsling.

11. Adgang til bevismateriale, hvis din sag stilles for retten

Hvis du bliver sigtet for en forbrydelse, skal du eller din advokat have lov til at se bevismaterialet mod dig, samt bevismateriale, der kan hjælpe dit forsvar. Dette skal ske, inden din retssag starter. Politiet og anklagemyndigheden skal arrangere dette og give adgang til de relevante dokumenter og materialer.

Andre ting, du bør vide, med hensyn til at befinde dig på en politistation

Hvordan du bør behandles og plejes

Disse bemærkninger fortæller, hvad du kan forvente, mens du tilbageholdes på politistationen. Bed om at se Praksiskodekset for at finde ud af mere. De omfatter en liste over de steder, hvor du kan få flere oplysninger om hver af disse ting. Spørg forvaringsfunktionæren, hvis du har spørgsmål.

Personer, som behøver hjælp

  • Hvis du er under 18 år eller er sårbar, for eksempel hvis du har indlæringsproblemer eller mentale sundhedsproblemer, så har du ret til at have en person hos dig, når politiet foretager visse ting. Denne person kaldes for din “kompetente voksne”, og vedkommende vil få en kopi af denne Meddelelse.
  • Din kompetente voksne vil hjælpe dig med at forstå, hvad der sker, og varetage dit tarv. Vedkommende skal være hos dig, når politiet oplyser dig om dine rettigheder og oplyser dig om, hvorfor du tilbageholdes på politistation. Vedkommende skal også være hos dig, når politiet læser politipåtalen for dig.
  • Din kompetente voksne kan også bede om en advokat på dine vegne.
  • Du kan tale med din advokat uden at have din kompetente voksne til stede i lokalet, hvis du ønsker dette.
  • Politiet kan også skulle foretage en af de handlinger, der er anført nedenfor, mens du befinder dig på politistationen. Medmindre der er specielle årsager hertil, skal din kompetente voksne være hos dig i hele perioden, hvis politiet foretager en af følgende handlinger:
    • Afhører dig, eller beder dig underskrive en skriftlig erklæring eller politinotater.
    • Fjerner mere end dit yderste lag tøj for at kropsvisitere dig.
    • Tager dine fingeraftryk, dit billede eller en DNA-prøve eller anden prøve.
    • Foretager noget som helst i forbindelse med en øjenvidneidentifikationsprocedure.
  • Din kompetente voksne skal have mulighed for at stå til rådighed i egen person eller hjælpe dig telefonisk, når politiet gennemgår din sag for at se, om du bør varetægtsfængsles i længere tid.
  • Hvis din kompetente voksne står til rådighed, skal vedkommende være til stede, når politiet sigter dig for en forbrydelse.

Sådan får du oplysninger om den tid, du tilbragte på politistationen

  • Alt det, der foregår med dig, mens du befinder dig på politistationen, bliver registreret. Det kaldes for forvaringsprotokollen.
  • Når du forlader politistationen, kan du, din advokat eller din kompetente voksne bede om en kopi af forvaringsprotokollen. Politiet skal give dig en kopi af din forvaringsprotokol, så snart de kan.
  • Du kan bede politiet om en kopi af din forvaringsprotokol i op til 12 måneder, efter at du har forladt politistationen.

Sådan opretholdes kontakt

  • Udover at tale med en advokat og give en person besked om din anholdelse, vil du som regel få lov til at foretage et telefonopkald.
  • Giv politiet besked herom, hvis du ønsker at foretage et telefonopkald.
  • Du kan også bede om pen og papir.
  • Du vil måske kunne få besøg, men forvaringsfunktionæren kan nægte tilladelse hertil.

Din celle

  • Hvis det er muligt, bør du få en celle for dig selv.
  • Den bør være ren, varm og oplyst.
  • Dit sengetøj bør være rent og i god stand.
  • Du skal have lov til at benytte toilettet samt at vaske dig.

Tøj

Hvis dit eget tøj bliver taget fra dig, så skal politiet give dig en alternativ form for beklædning.

Mad og drikke

Du skal tilbydes 3 måltider om dagen med drikkevarer. Du kan også få drikkevarer mellem måltiderne.

Motion

Hvis det er muligt, skal du have lov til at komme udenfor hver dag for at få frisk luft.

Når politiet afhører dig

  • Lokalet bør være rent, varmt og oplyst.
  • Du skal kunne sidde ned.
  • Politibetjentene bør oplyse dig deres navne og deres rang.
  • Du bør have en pause under de normale måltider og en drikkepause efter cirka to timer. - Du bør gives mindst 8 timers hvile i en vilkårlig 24-timers periode under din forvaring.

Trosbehov

Oplys politiet, hvis du har brug for noget til at hjælpe dig med at dyrke din religion, mens du befinder dig på politistationen. De kan give dig religiøse bøger og andre artikler efter behov.

Tidspunkter, hvor de normale regler, er anderledes

Sådan får du en advokat til at hjælpe dig

Der findes nogle specielle tidspunkter, hvor politiet har presserende behov for at stille dig spørgsmål, inden du har talt med en advokat. Oplysninger om disse specielle tidspunkter er fremsat i Praksiskodekset. Det er den bog, der forklarer, hvad politiet kan og ikke kan foretage sig, mens du befinder dig på politistationen. Hvis du ønsker at læse mere detaljerede oplysninger, findes de i paragraf 6.7 i Praksiskodeksets Kodeks H.

Der er ét specielt tidspunkt, hvor politiet ikke vil lade dig tale med den advokat, du har valgt. Når det sker, skal du have lov til at vælge en anden advokat. Hvis du ønsker at læse mere detaljerede oplysninger, er de at finde i Appendiks B til Praksiskodeksets Kodeks H.

Der er ét specielt tidspunkt, hvor politiet ikke vil lade dig tale med din advokat privat. Dette sker, når en meget højtstående politiofficer giver myndighed til, at en inspektør i uniform er til stede. Hvis du ønsker at se læse mere detaljerede oplysninger, findes de i paragraf 6.5 i Praksiskodeksets Kodeks H.

Sådan får en person at vide, at du befinder dig på politistationen

Der er nogle specielle tidspunkter, hvor politiet ikke vil lade dig kontakte nogen. Oplysninger om disse specielle tidspunkter er fremsat i Praksiskodekset. Hvis du ønsker at læse mere detaljerede oplysninger, findes de i Appendiks B til Praksiskodeksets Kodeks H.

Uvildige forvaringsbesøgende

Der findes samfundsmedlemmer, som er tilladt adgang til politistationer uanmeldt. De er kendt som uvildige forvaringsbesøgende og arbejder som frivillige for at sikre, at de varetægtsfængslede personer bliver behandlet korrekt og har adgang til rettigheder.

Du har ikke ret til at se en uvildig forvaringsbesøgende og kan ikke bede om, at en uvildig forvaringsbesøgende besøger dig. Hvis en uvildig forvaringsbesøgende besøger dig, mens du er i forvaring, vil vedkommende handle uafhængigt af politiet for at kontrollere, at din velfærd og dine rettigheder bliver beskyttet. Du behøver imidlertid ikke tale med personen, hvis du ikke ønsker det.

Sådan fremsætter du en klage

Hvis du ønsker at klage over den måde, du er blevet behandlet på, skal du bede om at tale med en betjent, som er politiassistent eller højere rang. Efter din løsladelse kan du også fremsætte en klage på en vilkårlig politistation til Independent Office for Police Conduct (IOPC) (Uvildigt kontor for politiadfærd) eller gennem en advokat eller dit parlamentsmedlem på dine vegne.